BLOX
BLOX © ZÜBLIN A/S

Udførelsesperiode
2013 - 2017

Kontraktsum
1 mia. DKK

Kontraktform
Hovedentreprise

Areal
27.000 m²

Bygherre
Realdania By & Byg

Arkitekt
OMA

Rådgivende ingeniør
COWI A/S

Tilbage til Projekter

BLOX

BLOX er et særdeles komplekst byggeri og udgør i sig selv en arkitektonisk seværdighed. Bygningen indeholder Dansk Arkitektur Center, caféer, boliger, kontorer og et fuldautomatisk underjordisk parkeringsanlæg med plads til 350 biler. Arealet udgør 17.000 m² over terræn og 10.000 m² under terræn.

Byggeriet er gennemført som hovedentreprise med tidlig involvering af hovedentreprenøren baseret på principperne fra ZÜBLIN teamconcept. Projektet er gransket og færdigprojekteret i samarbejde med ZÜBLIN, der har forestået udbud af fagentrepriser, hvor kontrakter er indgået i åben dialog med bygherren.

BLOX er et eksperimenterende byggeri med stor fokus på bæredygtighed. Det er et højisoleret lavenergihus og udstyret med blandt andet solceller og fjernkølingsanlæg samt intelligent styring af husets installationer. Bygningen er også konstrueret med lang holdbarhed og stor fleksibilitet. For eksempel har bygningens blivende dele en levetid på over 200 år. Og med stor loftshøjde, flytbare vægge m.m. kan huset blive tilpasset til ændrede behov i fremtiden.


BLOX © ZÜBLIN A/S
Videopræsentation af BLOX

Bygningen er opført ved Københavns havnefront, hvilket har stillet særlige krav til udførelse af byggegrube og kælder. En af Københavns store indfaldsveje, Ring 2, er ført direkte igennem bygningen, og har været åben for trafik under hele anlægsperioden. Disse forhold samt de snævre byggepladsforhold har stillet store logistiske krav til udførelsen.


Bygningen har en meget høj teknisk standard og yderst komplekse installationer. For at sikre optimal koordinering og bygbarhed er der i udpræget grad anvendt BIM 5D® til at identificere og afhjælpe kollisioner samt optimere koordination og kommunikation mellem de mange faggrupper. En fælles samarbejdsform har sammen med den udprægede brug af BIM 5D® betydet, at en række projektmæssige forhold er blevet afdækket tidligt i forløbet, inden det har givet anledning til udfordringer i produktionen.

De mange tekniske anlæg har i særlig grad stillet krav til ZÜBLINs commissioning-organisation, der har varetaget planlægning og gennemførelse af idriftsætningen

Ydelser leveret af ZÜBLIN A/S

  • Komplet byggegrube med permanente sekantpæle, spuns, jordankre, grundvandssænkning og håndtering af forurenet jord
  • Opdriftsankre og funderingspæle
  • Betonarbejde (in situ) for blandt andet rampe, bundplader og cut and cover-tunnel, montering af betonelementer/trapper
  • Håndtering af BIM-modeller
  • Value engineering og projektoptimering i samarbejde med bygherre
  • Kollisionskontrol
  • Projektering af alle interimkonstruktionerValue engineering og projektoptimering i samarbejde med bygherreKollisionskontrol
BLOX © ZÜBLIN A/S
BLOX