Udførelsesperiode
2018 - 2022
Kontraktform
Totalentreprise
Areal
39.800 m²
Bygherre
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S
Arkitekt
Schmidt Hammer Lassen Architects og Holscher Nordberg
Rådgivende ingeniør
COWI A/S og ZÜBLIN
Dahlerups Tårn
Projektet består af Dahlerups Tårn, der er et 80 meter tårnhus, samt den tilhørende karré Caroline Hus. Byggeriet har et samlet areal på knap 40.000 m² fordelt på boliger, erhverv og parkeringskælder.
Projektet designes og projekteres i tæt samarbejde mellem Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S og et team bestående af ZÜBLIN, Schmidt Hammer Lassen Architects, Holscher Nordberg og COWI. ZÜBLINs internationale tekniske division bidrager med konstruktionsprojekt og facadeteknisk rådgivning.
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S' samarbejdsmodel og ZÜBLIN teamconcept danner grundlag for samarbejdet, der tager udgangspunkt i tidlig involvering af alle parter i et todelt kontraktforløb opdelt i planlægning og udførelse. I planlægningsfasen arbejder parterne tæt sammen om at udvikle og optimere projektet for at skabe et bygbart projekt, der forener moderne arkitektur med innovative tekniske løsninger. I løbet af processen arbejder teamet med at minimere risikoen og optimere byggeriets design, tidsplan og økonomi.
Dahlerups Tårn og Caroline Hus designes virtuelt, inden de bygges, og som en essentiel del af denne proces arbejder teamet aktivt med BIM 5D®. Detaljerede 3D-modeller danner grundlag for optimering af projektets bygbarhed, mens 4D-simuleringer og 5D-kalkulationer benyttes til at optimere projektets tidsplan og økonomi.
Ydelser leveret af ZÜBLIN A/S
Projektet udføres som totalentreprise med følgende i egenproduktion:
- Komplet byggegrube med 170 lbm spunsvæg og 79 lineankre
- Råhus og betonarbejder bestående af 22.000 m³ in situ-beton og 3.600 tons armering