

Udførelsesperiode
2011 - 2018
Kontraktsum
1,8 mia. DKK
Kontraktform
Hovedentreprise i joint venture mellem ZÜBLIN A/S (50 %) og Ed. Züblin AG (50 %)
Alle temporære konstruktioner i totalentreprise
Bygherre
Københavns Kommune
Projekterende
Rambøll Danmark A/S / ZÜBLIN A/S
Nordhavnsvej
Som et led i etableringen af det nye byområde Nordhavn i København har ZÜBLIN udført første etape af vejforbindelsen Nordhavnsvej, der forbinder Helsingørmotorvejen og Lyngbyvej med Strandvænget. Projektet omfatter 1.650 meter vejanlæg, heraf en 900 meter lang in situ-støbt cut-and-cover-tunnel med tilhørende ramper i hver ende.
Den permanente tunnelkonstruktion er udført med to kørespor i hver retning. Konstruktionen er opbygget af bundplade, tunnelvægge og topdæk under terræn. Der er overalt stillet krav til finish på færdige betonoverflader, på ramper og støttemure samt indvendig flisebeklædning. Derudover giver unikke dagslysskærme tunnelen et eksklusivt udtryk.

Projektet rummede store udfordringer. Tunnellen skulle føres under eksisterende jernbanespor, hvilket betød, at gældende forholdsregler i forbindelse med arbejde tæt på bane i drift skulle iagttages. Derudover etableredes tunnelen, og dermed indfatningsvæggene, meget tæt op ad eksisterende bygninger og konstruktioner. Projektet har krævet omfattende logistisk planlægning, da al transport er foregået langs det kommende vejtracé, under jernbanespor i drift og i byggegrube under hensyntagen til vandrette afstivninger.
Ydelser leveret af ZÜBLIN A/S
- Komplet byggegrube med jordarbejder, sekantpæle, spuns, lineankre og grundvandssænkning - alle midlertidige konstruktioner i totalentreprise
- Opdriftsankre
- Betonarbejder, primært til tunnelkonstruktionen
- Vejarbejder
- Mekaniske og elektriske installationer
