Vogelius Tårn
Vogelius Tårn © ZÜBLIN A/S

Udførelsesperiode
2018 - 2022

Kontraktform
Totalentreprise

Areal
46.200 m²

Bygherre
Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S

Arkitekt
Schmidt Hammer Lassen Architects og Entasis

Rådgivende ingeniør
COWI A/S og ZÜBLIN

Tilbage til Projekter

Vogelius Tårn

Projektet består af Vogelius Tårn, der er et 80 meter tårnhus, samt de tilhørende karréer Kjeldahl Hus, Forchhammer Hus og Djørup Hus. Byggeriet har et samlet areal på 46.200 m² fordelt på boliger, erhverv og parkeringskælder.

Projektet designes og projekteres i tæt samarbejde mellem Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S og et team bestående af ZÜBLIN, Schmidt Hammer Lassen Architects, Entasis og COWI. ZÜBLINs internationale tekniske division bidrager med konstruktionsprojekt og facadeteknisk rådgivning.

Trappe © ZÜBLIN A/S
Videopræsentation af Vogelius Tårn

Udviklingsselskabet Carlsberg Byens P/S' samarbejdsmodel og ZÜBLIN teamconcept danner grundlag for samarbejdet, der tager udgangspunkt i tidlig involvering af alle parter i et todelt kontraktforløb opdelt i planlægning og udførelse. I planlægningsfasen arbejder parterne tæt sammen om at udvikle og optimere projektet for at skabe et bygbart projekt, der forener moderne arkitektur med innovative tekniske løsninger. I løbet af processen arbejder teamet med at minimere risikoen og optimere byggeriets design, tidsplan og økonomi.

Vogelius Tårn © ZÜBLIN A/S
Vogelius Tårn

Vogelius Tårn, Kjeldahl Hus, Forchhammer Hus og Djørup Hus designes virtuelt, inden de bygges, og som en essentiel del af denne proces arbejder teamet aktivt med BIM 5D®. Detaljerede 3D-modeller danner grundlag for optimering af projektets bygbarhed, mens 4D-simuleringer og 5D-kalkulationer benyttes til at optimere projektets tidsplan og økonomi.

Ydelser leveret af ZÜBLIN A/S
Projektet udføres som totalentreprise med følgende i egenproduktion:

  • Komplet byggegrube med 380 lbm spunsvæg, 280 vægankre og 160 opdriftsankre
  • Råhus og betonarbejder bestående af 22.000 m³ in situ-beton og 3.600 tons armering
Bygningerne omkring Vogelius Tårn © ZÜBLIN A/S
Djørup Hus