ZÜBLIN A/S
En dansk entreprenørvirksomhed og en del af STRABAG – en af de førende europæiske teknologikoncerner i bygge- og anlægsbranchen.

Succes gennem samarbejde
ZÜBLIN A/S er en dansk entreprenørvirksomhed, som udfører byggerier i hoved- og totalentreprise for offentlige og private bygherrer. Porteføljen tæller alle typer byggerier fra multifunktionelle bygninger, kontorbygninger og industri til boligkomplekser og højhuse. Vi tilbyder en samlet løsning samt specialiserede funderingsløsninger til selv de vanskeligste byggegrunde.
Vi er en del af STRABAG, en af de førende europæiske teknologikoncerner i bygge- og anlægsbranchen med mere end 86.000 medarbejdere. Koncernen udfører bygge- og anlægsprojekter på tværs af landegrænser med stor fokus på vidensdeling.