Anlæg & Fundering
Anlæg
Ekspert i specialiserede funderingsløsninger
Kompleksiteten er stigende i bygge- og anlægsprojekter i dag, hvor stadigt større og mere komplicerede konstruktioner skal etableres på udfordrende steder. Vi er specialister under jorden, og med vores specialkompetencer inden for geoteknik samt omfattende maskinpark er vi er i stand til at løse disse udfordringer og etablere byggegruber, jordankre og tunneller under vanskelige geotekniske og logistiske forhold.
Alle former for byggegruber og tunneller
Vi tilbyder tilpassede løsninger til alle typer funderingsprojekter og udfører byggegruber med indfatningsvægge som sekantpæle, slidsevægge, borede københavnervægge og pressede eller slidsede spunsvægge.
Vores ydelser dækker også specialløsninger som installation af jordankre, jet grouting og jordfrysning, og vi har bred erfaring med tunnelarbejde som for eksempel tunnelboring af metro.
Innovative funderingsløsninger
Vores designingeniører er specialiserede geoteknikere med mange års erfaring, der har skarpt fokus på at designe de bedste løsninger både teknisk og økonomisk. I løbet af projektet arbejder de tæt sammen med specialister fra vores internationale tekniske division og udvikler i fællesskab med dem alle detaljer omkring geoteknisk design og arbejdsteknikker.
Fundering
Komplekse betonkonstruktioner til byggeri og infrastruktur
Vi er eksperter i at udføre komplekse anlægsprojekter i høj kvalitet, der opfylder de stadigt stigende konstruktions- og planlægningsmæssige krav. Ved hjælp af effektive byggemetoder, fokus på omkostningsoptimering og præcis tidsplanlægning styrer vi nogle af Danmarks mest udfordrende anlægsopgaver.
Porteføljen tæller alle former for beton- og anlægsarbejder i forbindelse med store byggeprojekter og større infrastrukturprojekter som veje, jernbaner, borede tunneller og broer. Vi varetager desuden komplekse anlægsopgaver for kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg og etablerer underjordiske bassiner, skakte til forsyningsvirksomheder samt parkeringshuse.
Speciale i avancerede in situ-konstruktioner
Et af vores specialer er planlægning og udførelse af avancerede in situ-konstruktioner. Vi har stort fokus på hærdestyring for at minimere risikoen for revner og udfører selv temperatur og spændingssimuleringer. Vi benytter indstøbte kølerør til vandkøling af den hærdende beton og råder over egne køleanlæg med høj kapacitet. Vores dedikerede beton- og produktionsspecialister har den nødvendige dybdegående viden til at etablere vandtætte betonkonstruktioner med lang levetid.
I forbindelse med tunneller og andre underjordiske konstruktioner som eksempelvis parkeringsanlæg, metrostationer og bassiner udfører vi cut-and-cover-løsninger – herunder også de tilhørende mekaniske og elektriske installationer, for eksempel i tunneller og på metrostationer, samt drift og vedligehold af installationerne i en periode efter udførelse.
Vi udfører bundplader til kældre i store byggerier og kan takket være specialiserede teknikker tilbyde bundpladerne støbt og klar til elementer langt hurtigere end ved en traditionel entrepriseopdeling.